
I forhold til at man bruger mange timer foran sit skrivebord og i sin kontorstol på sin arbejdsplads, er det også vigtigt at have fokus på at holde det rent og vedligeholde det korrekt, så du kan forlænge produkternes levetider.
Rene og vedligeholdte kontormøbler kan også være en god måde, hvorpå du kan være med til at bidrage til at holde et sundt indeklima og dermed også arbejdsmiljø.
Hvis du ikke holder kontormøblerne rene, kan ting som støv, pletter, snavs og andet forringe kvaliteten og fremme slid, hvilket gør at dine kontormøbler ender med at have en kortere levetid.
Læs med, og lær hvordan du effektivt kan rengøre og vedligeholde dine kontormøbler.
Rengøring af kontorstole
Når du skal rengøre din kontorstol, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige tilgange, alt afhængig af hvilket materiale stolen er lavet af.
Stof
Er din kontorstol lavet af stof, behøver du sjældent de helt stærke rengøringsmidler. Det behøver derfor ikke være en omfattende proces at rengøre kontorstolen, og du kan vedligeholde den relativt simpelt ved at støvsuge den let og jævnligt med en blød børste.
Læder
Bruger du en kontorstol i læder, er der heller ikke behov for stor vedligeholdelse. Her anbefaler vi at tørre den over en gang om ugen med en ren mikrofiberklud for at fjerne eventuel støv og smuds. Du kan også bruge en støvsuger med en blød børste, men her skal du være opmærksom på, at en for stærk sugekraft kan beskadige læderet.
Start derfor med mikrofiberkluden, og vurdér derefter om der skal yderligere rengøring til. Hvis der skal det, kan du tørre stolen over med en opvredet klud, som har været dyppet i en opblanding af et par få dråber af en mild sæbe i en kvart liter vand.
Mesh-stof
Du kan rengøre din kontorstol i mesh-stof ved at støvsuge den forsigtigt for det værste støv og snavs, og derefter vaske stoffet nænsomt med lidt sæbevand. Stoffet kan gå i stykker hvis du vasker det for hårdt, og du bør derfor duppe det blidt med kluden. Når du har vasket stoffet over med sæbevand, skal du tørre det efter med en ren klud.
Uld
Uld har smudsafvisende egenskaber, men er samtidig også et sart materiale, som du skal behandle nænsomt. Gør du ikke dette, kan uldens naturlige fibre blive ødelagte. Du kan derfor støvsuge det blidt med et mundstykke uden børste, så du ikke risikerer at ødelægge fibrene.
Vedligeholdelse af kontorstole
En simpel måde at vedligeholde din kontorstol på er først og fremmest at smøre yder- og inderrørene. Så sikrer du at den kan hæve og sænkes ubesværet, samt kommer eventuelle knirkelyde på forkant.
Start med at hæve din kontorstol så højt den kan, og brug derefter lidt affedtningsmiddel til at rengøre gasfjederen/inderrøret for fedt, olie og snavs. Næste trin er at smøre alle gasfjederens/inderrørets flader met et smørremiddel. Her kan du vælge at bruge fedt beregnet til smøring fra et byggemarked eller WD40 olie.
Dernæst kan du vælge at tjekke om hjulene kører som de skal, eller om de eventuelt også skal renses og smøres en smule.
Mange kontorstole i forskellige materialer
Rengøring af skriveborde
Som med rengøring af kontorstole afhænger rengøringsmetoden af dit skrivebord også af dets materiale.
Laminat skrivebord
Skriveborde med laminatoverflader er nemme at rengøre og vedligeholde, eftersom de oftest kan gøres rene med en klud, som har været hårdt opvredet i varmt vand. Du kan dog også bruge en lille smule neutralt rengøringsmiddel, og derefter tørre det grundigt efter med en ren klud for at fjerne eventuelle rester.
For at bevare overfladen bedst muligt, skal du dog undgå at bruge slibende eller ætsende rensemidler, da disse vil ødelægge den.
Hvis du gerne vil give dit skrivebords laminatoverflade en grundig rengøring, kan du dog bruge laminatrens sammen med en svamp egnet til formålet til at rense og friske overfladen op.
Efter du har renset den med laminatrens, skal du vaske den med en smule vand og derefter tørre den efter med en tør klud. Så sikrer du, at din rengøringsmetode er tilpasset bedst muligt til laminat og udfører samtidig en effektiv vedligeholdelse.
Skrivebord i linoleum
Har du et skrivebord i linoleum, er det en god idé at rense det med en klud hårdt opvredet i vand.
Linoleum består nemlig af naturmateriale, og tåler f.eks. ikke rengøringsmidler med affedtende eller ætsende effekt og skurepulver. De materialer kan nemlig beskadige overfladen. Vær også opmærksom på eventuelle ridser. En måde at pleje din skrivebordsoverflade i linoleum på er at bruge linoleumsrens.
Bordplade i melamin
Bruger du et bord i melamin på kontoret, skal du rengøre det med en klud hårdt opvredet i vand og eventuelt supplere med lidt neutralt rengøringsmiddel. Hvis du gør det, skal du tørre det efter med en ren klud for at sikre at alle eventuelle rester af rengøringsmiddel er væk.
Overfladen kan blive beskadiget, hvis du bruger et stærkere rengøringsmiddel, som indeholder opløsningsmidler, eller hvis du bruger en hård svamp. Brug derfor kun en hårdt opvredet klud samt lidt mildt og neutral rengøringsmiddel.
Bøgefinér-overflader
Hvis du skal rengøre et skrivebord i bøgefinér, kræver det en forsigtig tilgang, og derfor ingen stærke rengøringsmidler. Finér er nemlig et sart og skrøbeligt materiale, da det består af tynde træplader. Start derfor med at tørre det af med en tør og blød klud for at fjerne snavs og støvs. Brug helst en mikrofiberklud, da den vil være mest skånsom og ikke ridse overfladen.
Er der kommet små pletter eller snavs på bordet, kan du bruge en hårdt opvredet klud til at fjerne det med. Vær dog grundig med at vride kluden, da finér ikke tåler for meget fugt. Tør derfor overfladen efter med en tør klud bagefter.
MDF-skriveborde
MDF, som står for Medium Density Fiberboard, er en type af træfiberplade, og kræver derfor forsigtighed, når du skal rengøre det. Du kan derfor med fordel følge samme fremgangsmåde som med bøgefinér-overflader. Start med at tørre det over med en tør klud, gerne en af mikrofiber, så du behandler det mest skånsomt.
Er snavset mere fastsiddende, kan du bruge en hårdt opvredet klud til at fjerne det med. Eftersom du her har med en træfiberplade at gøre, kan for meget vand beskadige den. Sørg derfor for, at din klud ikke drypper eller afgiver for meget vand, når du tørrer pladen over, da den kan risikere at blive beskadiget.
Vedligeholdelse af skriveborde
Skrivebord i laminat
Har du et skrivebord i laminat, er det vigtigt at du ikke forsøger at vedligeholde det ved brug af f.eks. voks, brun sæbe, skuresvampe, sæbespåner eller lignende. De midler vil nemlig beskadige overfladen ved at fedte den og kan dermed føre til en permanent misfarvning.
For at vedligeholde og give din laminatoverflade en grundig rengøring skal du derfor tørre den over med en hårdt opvredet klud og eventuelt give den en behandling med laminatrens.
Ved brug af laminatrens skal du vaske pladen grundigt efter med lidt vand og derefter en tør klud.
Læs mere: Vedligeholdelse af overflader i laminat
Skrivebord i linoleum
For at rense og beskytte dit linoleumsskrivebord bedst muligt kan du pleje det med linoleumspleje, som både kan rengøre, fjerne pletter samt ridser og give overfladen et beskyttende lag, så det kan få et velholdt og flot udseende.
Eftersom linoleum er et naturmateriale, skal du pleje det regelmæssigt, så det holder sig bedst.
Læs mere: Pleje af linoleumsbordplader
Bordplade i melamin
Du kan holde melamin-overfladen i ren og god stand, hvis du blot behandler den nænsomt og tørrer den af jævnligt med en tør eller evt. hårdt opvredet klud. Undgå at bruge nogen former for skuremidler, ståluld eller skarpe genstande, da det let kan ridse overfladen.
Tørrer du den derfor over med en blød klud, beskytter du det bedst mod opbygning af snavs og pletter og kan minimere risikoen for at ridse overfladen.
Bøgefinér-overflader
En af de bedste måder at vedligeholde dit skrivebord i bøgefinér på er at tørre det over med en tør mikrofiberklud jævnligt. Så forhindrer du opbygningen af snavs og støv. Du kan også bruge lidt klar møbelpolish, som kan lægge en beskyttende barriere mod det daglige slitage.
Vær dog opmærksom på at vælge det rette produkt, da nogle med voks eller silikone kan efterlade en klæbrig eller fedtet overflade med tiden.
MDF-skriveborde
For at vedligeholde dit skrivebord i MDF bedst muligt, bør du tørre det af regelmæssigt med en tør eller hårdt opvredet klud, så du forhindrer, at der opbygger sig støv og snavs.
Det er relevant at være opmærksom på, at MDF kan være følsomt overfor fugt og sollys. Materialet kan nemlig bl.a. miste sin farve, hvis det er eksponeret for det, og du kan derfor passe bedst på det ved at placere det et tørt sted, hvor det ikke får direkte sollys.
Vores borde fås i alle materialer
Find de bedste kontormøbler online hos KontorZonen
Hos KontorZonen tilbyder vi et stort udvalg af både nye, upcyclede og brugte kontormøbler. Uanset om du arbejder hjemmefra, på et mindre kontor eller i et storrumskontor, så er det afgørende, at du vælger de rette møbler. På den måde sikrer du både din komfort og produktivitet.
Vi har en Trustpilot-score på 4.9 stjerner ud af 5, som vi er utroligt stolte af, og dedikerer os hver dag til at levere de bedst mulige klimavenlige kontormøbler. Vi kan levere til dig inden for få dage, og har også en stor megabutik i Glostrup, hvor vi naturligvis er klar til at vejlede dig frem til det helt rette kontormøbel for dig.