God kantineindretning er vigtigt, hvis du ønsker at skabe gode rammer for dine medarbejdere, når de holder spisepause. Spisepausen er medarbejdernes åndehul. Det er her, de kan afholde en tiltrængt pause, spise sund mad og være sociale med kollegerne.
I dette indlæg vil vi guide dig til, hvordan du sørger for at din kantine er indrettet således, at den skaber hyggelige, trygge rammer for dine medarbejdere. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt for din virksomhed, at kantinen er indbydende.
Hvordan skal kantinen indrettes?
Der er flere faktorer, der gør sig gældende, når man skal indrette en kantine. Her vil vi gennemgå nogle af de ting, I kan overveje, inden I beslutter jer for at komme igang med kantineindretningen.
Placering
På de fleste arbejdspladser er der en kantine i forvejen. Hvis I nu tilfældigvis skal indrette kantinen fra bunden, kan I overveje, hvor den skal placeres.
Har I flere afdelinger er det en god idé at kantinen er placeret, så den er let tilgængelig for alle. Det gør dog ikke noget, hvis der er afstand fra kontoret til kantinen. Så får de ansatte en lille gåtur på vej til frokost – det gavner både humøret og produktiviteten.
Møbler til kantine
I kan med fordel vælge kantineborde og kantinestole i dansk design, der er kendt for at være minimalistisk og stilrent. Det kan nemlig være med til at skabe en tryg og indbydende atmosfære i kantinen, hvis man sidder og spiser ved lækre møbler i et velkendt design.
I kan desuden overveje at arrangere møblerne på forskellige måder i jeres kantineindretning. Det kunne eksempelvis være et område med langborde, hvor folk kan sidde i større forsamlinger og tale med hinanden på kryds og tværs. Her kunne man supplere med et loungeområde, der kan bruges til at holde en pause, slappe af og nyde en kop kaffe.
Prøv så vidt muligt at indrette kantinen således, at medarbejdere på alle niveauer har samme siddemuligheder. VIP-områder til cheferne kan ikke anbefales – forsøg hellere at møblér kantinen, så alle medarbejdere spiser i øjenhøjde.
Se vores store udvalg af kantineborde og kantinestole her hos KontorZonen.
Hvorfor er kantineindretning vigtigt?
Medarbejderne er de vigtigste ressourcer i enhver virksomhed. Hvis din kantine er ordentligt indrettet, vil den indbyde til socialt samvær. Det er vigtigt, fordi dine medarbejdere er mennesker ligesom alle andre. De har brug for at tale sammen og skabe relationer til hinanden.
Chit chat er sjældent muligt, eller for den sags skyld ønsket, når medarbejderne sidder fordybet i deres arbejde. Derfor kan god kantineindretning være medvirkende til, at dine medarbejdere bevarer fokus i arbejdstiden og gemmer personlige samtaler til spisepausen.
Belysning
Lys giver liv og har en stor indflydelse på menneskers velvære. Selvom man sjældent bemærker det, er lys enormt vigtigt for atmosfæren i ethvert rum. Medarbejderne skal naturligvis kunne se hvad de spiser, men for at skabe en indbydende stemning så prøv at indføre belysning i din kantineindretning, der er dæmpet og behagelig.
Rødligt lys har en beroligende effekt, mens blåt lys har en opkvikkende effekt. Selvom dine medarbejdere nødigt skulle falde i søvn under frokosten, så prøv at eksperimentere med varmt lys og undgå for skarpt, koldt lys. Det kan give en klinik-agtig stemning, der ikke ligefrem indbyder til hyggelige stunder med kollegerne.
Farver og udsmykning
Valget af farver og udsmykning kan have en stor effekt på kantinens atmosfære. Det er en smagssag, hvilke farver, man synes vil bidrage mest til en indbydende stemning og det kan ofte afhænge af, hvilken type virksomhed I er.
Er de ansatte unge og kreative, kan man bruge væggene og gulvet til at skabe en helt særlig stemning med flotte farver og unikke mønstre. Er I lidt ældre og mere traditionelle, kan det være, at man skal skrue lidt ned for charmen og indrette kantinen med mere neutrale farver.
Det sikre valg er naturlige farver, der ikke springer i øjnene. Her kan grønne nuancer være et bud, fordi farven forbindes med naturen – og fungerer som et godt farvematch til salaten på medarbejdernes tallerkner.
Akustik
Det er vigtigt at være opmærksom på akustikken, når I prøver at skabe en god kantineindretning. Kantiner er ofte store, sterile rum uden så mange møbler. Det gør, at lydbølgerne lettere transporteres rundt i rummet, hvilket kan give en dårlig akustik, når mange mennesker taler på samme tid.
Der er flere måder, I kan sørge for god akustik i kantinen. Tekstiler er med til at absorbere lydbølgerne. Gardiner, tæpper og bløde møbler kan altså bidrage til god akustik.
Det er dog ikke altid optimalt at have for mange tekstiler til et område, hvor folk spiser.
Derfor kan det være en idé at beklæde væggene med akustikpaneler eller lærreder, der både kan sikre bedre akustik og fungere som udsmykning, der bidrager til stemningen.
God kantineindretning kan betale sig på bundlinjen
Ja, det lyder måske lidt vildt. Men ifølge Sundhedsstyrelsen kan det betale sig for virksomheder at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Hvis virksomheden investerer i tiltag, der fremmer sundheden på arbejdspladsen, kan det bidrage til, at medarbejderne bliver mere produktive, har færre sygedage og generelt trives bedre.
En kantine, der er indrettet til at danne de bedste rammer for spisepausen vil kunne bidrage til medarbejdertrivslen på jeres arbejdsplads. Det vil i sidste ende kunne mærkes på bundlinjen.
Øg trivslen på arbejdspladsen – investér i god kantineindretning
Der er mange ansatte, som spiser deres frokost ved skrivebordet. Det kan bevirke, at pausen ikke bliver en reel pause, men snarere noget, der skal overstås, så arbejdet kan fortsætte. Hvis dine medarbejdere kommer ned i kantinen og dermed væk fra computeren, får de et tiltrængt afbræk i nye omgivelser.
Pausen giver mulighed for at restituere og bearbejde de indtryk, man har fået i løbet af dagen og – måske vigtigst af alt – hyggesnakke med kollegerne. Det kan bidrage til bedre interne forhold blandt de ansatte.
Det kan altså varmt anbefales at bruge tid på en kantineindretning, der er indbydende for medarbejderne. Det kan øge trivslen på arbejdspladsen – og dermed være til stor gavn for din virksomhed.
Loungeindretning med møbler fra Kontorzonen
Hos KontorZonen har vi et bredt udvalg af klimavenlige kontormøbler. Vi forhandler nye, brugte og upcyclede kontormøbler i høj kvalitet.
Med 4,8 ud af 5 stjerner og en status som ‘Fremragende’ på Trustpilot er du i sikre hænder, når du vil finde flotte, klimavenlige møbler til din arbejdsplads. Vi kan levere dag til dag, og du er også mere end velkommen til at kigge forbi vores megabutik i Glostrup og finde inspiration til dit nye loungeområde.
Vi glæder os til at hjælpe dig med indretningen af din kantine med nye, brugte eller upcyclede møbler.