Læs her, hvilke regler der gælder for indretning af kontormiljøer. Denne artikel er skrevet på baggrund af arbejdsmiljørådgivningen, så du nemt og hurtigt kan få overblik over de vigtigste punkter, når kontoret skal indrettes.
For at sikre de bedste arbejdsvilkår for de ansatte, er der i Danmark vedtaget en arbejdsmiljølovgivning. Denne lovgivning indeholder regler, som du skal overholde og nogle retningslinjer som du bør overholde. Lovgivningen har til formål sørge for medarbejdernes sikkerhed og et godt arbejdsmiljø.
I store sager hvor du skal indrette nyt domicil, kan vi hjælpe med indretningen og komme med både traditionelle eller mere kreative indretningsforslag. Kontakt os for at høre mere.
I mindre sager kan vores sælgere være behjælpelige i et vis omfang.
Kontorstolen
Modsat hvad mange tror, så får du ikke ondt i ryggen af at sidde ned i længere tid, men derimod af at sidde ned i samme stilling. Derfor er det vigtigt, at du varierer din arbejdsstilling samt at din kontorstol kan indstilles efter din krop og dine behov.
- Stolen skal være stabil og kunne indstilles til individuelle medarbejdere og arbejdsopgaver.
- Sædet skal kunne tilpasses individuelt, og sædets forkant være afrundet. Ryglænet skal kunne tilpasses lændesvajet, uafhængigt af sædet.
- Eventuelle armlæn skal kunne tilpasses eller afmonteres.
- Sædehøjde varierer i gennemsnit mellem 41-52 cm.
- Sædets forreste kant skal være i højde med knæhaserne.
Bordets placering og benplads
Tegningerne nedenfor viser minimumskravene og de optimale mål for benplads. Efter kontorstolen er indstillet korrekt, skal arbejdsbordet indstilles. Lad armene hænge ned langs kroppen. Uden løftede og spændte skuldrene, bøj albuerne. Bordet skal støtte dine underarme uden at spænde i skulderne.
- Mindst 50 cm fra bordets forreste kant til nærmeste genstand i knæhøjde.
- Mindst 70 cm fra bordets forreste kant til nærmeste genstand i fodhøjde.
- Der bør være mindst 110 cm fra bordets forkant til nærmeste inventar/væg bagud.
- Der skal være 72 cm bag stolen, så der er plads til, at man rejser sig ved bordet.
Der skal være plads under og bag bordet til at kunne bevæge sig frit, herunder dreje rundt på stolen samt rejse og sætte sig.
Særligt for armene
Armenes placering har indflydelse på belastning af ryg, nakke, skuldre og arme. Det er derfor vigtigt, at der er styr på højderne ved både siddende og stående arbejde.
- Hæve-/sænkebordet indstilles, så albuerne kan hvile på bordpladen, uden at man løfter eller spænder i skuldrene. Dette gælder både for stående og siddende arbejde.
- Nedenfor kan du se en tegning, der viser normalt arbejdsområde og maksimalt arbejdsområde ved skrivebordsarbejde.
- Arbejdet skal hovedsageligt ligge indenfor de 60º, men må gerne være i en vinkel på 120º i et begrænset omfang. (Se de blå streger på figuren nedenfor)
- De grå områder udenfor det maksimale arbejdsområde kan bruges til for eksempel opbevaring.
Skærmens placering
Der er ikke meget variation i computerarbejde og derfor belastes musklerne og kroppen hurtigt. Skærmens placering og indstillinger er vigtige i forhold til at forebygge irritation af øjne samt nakke- og skuldersmerter.
- Skærmen skal være placeret 50-70 cm fra øjnene (ca. en arms længde), alt efter skærmens størrelse. - Desto større skærm, desto længere væk skal den placeres.
- Skærmen indstilles, så man skal se skråt nedad. Dette er bedre for nakken og belaster øjnene mindre, end hvis man skal kigge opad.
Derudover er det også vigtigt, at du varierer din arbejdsstilling og holder nogle små pauser eller afbræk fra computerarbejdet.
Arbejdshøjder
Et bord har ingen bestemt arbejdshøjde, da alle personer er forskellige, men et bord, som kan vandre mellem 60 og 122 cm vil passe til 90% af europæiske arbejdstagere ved både stående og siddende arbejde.
- Ved siddende arbejde skal bordet ofte være mellem 60-90 cm.
- Bordet skal tilpasses albuehøjden, så albuen kan hvile på bordet uden at man spænder i skuldrene. Dette gælder både ved stående og siddende arbejde.
- Til personer under 165 cm og over 190 cm skal bordet være monteret på et 3-leddet stel, for at kunne indstilles til de rette arbejdshøjder. Dette skyldes, at et 3-leddet stel har et større hæve-sænkeinterval.
Belysning
Korrekt belysning er vigtigt for at undgå hovedpine og besvær med at kunne se. Belysningen kan give gener både hvis den er for stærk eller for svag.
Normalbelysningen på et kontor er 500 lux.
- Udnyt dagslyset, da det er det bedste arbejdslys og supplér med kunstig belysning, hvis nødvendigt.
- Lamperne/lyset må ikke flimre eller blænde, da det kan give hovedpine og andre gener.
- Indstil lampen, så lyset kommer ind fra siden og under øjenhøjde, for at undgå blænding eller reflektion. En fleksibel arbejdslampe ville være optimal, så den kan indstilles efter behov.