Vi udvider vores donationsnetværk
KontorZonen specialiserer sig i grønne og klimavenlige kontormøbler.
Hver dag leverer vi et stort antal brugte og upcyclede møbler, til kunder i hele landet.
Samtidig hjælper vi mange virksomheder, med opkøb og udskiftning af eksisterende inventar.
Klimavenlige kontormøbler – ALT kan genbruges.
Vi modtager dagligt et stort antal brugte møbler.
Alle bliver gennemgået, inden de sættes til salg i butikken og på vores webshop.
I gennemgangen sker det at vi finder f.eks. reoler, borde, kontorstole osv. som ikke egner sig til videresalg.
Det kan der være flere årsager til, f.eks. at møblerne ikke længere er tidssvarende, har mindre defekter, er ”ensomme énere” osv.
Langt de fleste af disse kontormøbler kan altså sagtens anvendes mange år frem i tiden.
Det ved vi – og det samme gør vores eksisterende donationsnetværk.
Netop dét netværk ønsker vi at udvide, så flere kan få glæde af gode kontormøbler.
Er midlerne små, men formålet stort?
Vi ønsker at møblerne igen kan komme ud og gøre gavn.
Det kan være hos nonprofit- og frivillige organisationer, foreninger med velgørenhed for øje samt skoler og institutioner.
Er du interesseret i at blive kontaktet når vi har møbler klar til donation?
Så send os et par linjer om den organisation du repræsenterer, samt antal og hvilke type møbler der har interesse, og som kan være med til at gøre en forskel i jeres daglige arbejde.
Møblerne doneres naturligvis GRATIS – eneste omkostning vil være evt. fragt.